Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit lobortis arcu enim urna adipiscing praesent velit viverra sit semper lorem eu cursus vel hendrerit elementum morbi curabitur etiam nibh justo, lorem aliquet donec sed sit mi dignissim at ante massa mattis.
Vitae congue eu consequat ac felis placerat vestibulum lectus mauris ultrices cursus sit amet dictum sit amet justo donec enim diam porttitor lacus luctus accumsan tortor posuere praesent tristique magna sit amet purus gravida quis blandit turpis.
At risus viverra adipiscing at in tellus integer feugiat nisl pretium fusce id velit ut tortor sagittis orci a scelerisque purus semper eget at lectus urna duis convallis. porta nibh venenatis venenatis cras sed felis eget neque laoreet suspendisse interdum consectetur libero id faucibus nisl donec pretium vulputate sapien nec sagittis aliquam nunc lobortis mattis aliquam faucibus purus in.
"Nisi quis eleifend quam adipiscing vitae aliquet bibendum enim facilisis gravida neque velit euismod in pellentesque massa placerat"
Eget lorem dolor sed viverra ipsum nunc aliquet bibendum felis donec et odio pellentesque diam volutpat commodo sed egestas aliquam sem fringilla ut morbi tincidunt augue interdum velit euismod eu tincidunt tortor aliquam nulla facilisi aenean sed adipiscing diam donec adipiscing ut lectus arcu bibendum at varius vel pharetra nibh venenatis cras sed felis eget.
Med udviklingen af teknologi, den stigende brug af digitale platforme og den stadigt voksende verden af digital valuta var det kun et spørgsmål om tid, før offentlige organisationer begyndte at udforske centralbankernes digitale valuta.
Selv om skeptikere tror, at det er traditionelle bankfolk, der hopper på kryptovognen og håber, at ingen opdager det - er det faktisk meget mere end det. Finansverdenen er under udvikling, digitale transaktioner er ved at blive normen. I nogle dele af verden er papirpenge nærmest udgået, og centralbankerne skal sikre, at de tilpasser sig og driver denne forandring.
I denne artikel får du at vide, hvad centralbankernes digitale valuta er, hvordan den adskiller sig fra kryptovaluta, hvilke fordele og ulemper den har, og hvilke lande der allerede bruger den.
Lad os komme til sagen.
CBDC står for centralbankens digitale valuta.
I hele denne artikel vil du se begge dele anvendt, så vi syntes, det var bedst at gøre det klart, før vi går i detaljer.
CDBC er ligesom kryptovaluta en digital token, der er bundet til værdien af landets fiatvaluta. CBDC-tokens udstedes af centralbanken, hvorimod krypto er et decentraliseret økosystem.
Som man kan forvente, kontrolleres, reguleres og udstedes CBDC'en af den monetære myndighed i det land, hvor centralbankens digitale valuta er hjemmehørende.
Traditionelt kom centralbankvaluta i form af fysiske sedler og mønter. Selv om dette stadig accepteres som lovligt betalingsmiddel til køb af varer, har teknologien gjort det muligt for regeringerne at gå over til tal på en skærm. Denne udvikling har ført til, at centralbanker og regeringer har undersøgt, hvordan et kontantløst og digitalt samfund kan fungere.
I øjeblikket er mange lande ved at vurdere potentialet i at indføre digitale valutaer. Faktisk har mange lande og centralbanker allerede gjort det. CBDC'er er ved at blive implementeret og undersøgt kraftigt af banker og myndigheder, så det er vigtigt at forstå dem, hvordan de fungerer, og hvordan de vil påvirke hverdagen.
Som de fleste tænker du sikkert, hvad er meningen med det? Vi har allerede et banksystem, der fungerer, vi kan betale med kontanter eller kort, og alle har adgang til finansielle tjenesteydelser og muligheder for at låne eller låne penge.
Det vil måske overraske dig at høre, at 5 % af de voksne i USA ikke har en bankkonto, og at 13 % af de voksne i USA er afhængige af lån med høj rente.
CBDC har til hensigt at løse dette problem ved at levere en centralbanktjeneste, der er let tilgængelig - dens mission er at give alle borgere og virksomheder tjenester med fokus på privatlivets fred, tilgængelighed, bekvemmelighed og finansiel sikkerhed. Det vil den gøre ved at løse de problemer, som de nuværende systemer står over for, f.eks. dyre transaktioner mellem valutaer og komplekse og langsomme infrastrukturer.
Økosystemer i kryptovalutaer er drevet af decentralisering. De er ikke begrænset af regeringen og finansielle institutioners regler.
Desuden er det næsten umuligt at forfalske transaktioner og tokens og de er tæt sikret ved hjælp af en særlig konsensusmekanisme.
Diskussionen om CBDC'er tyder på, at de er designet til at være ligesom kryptovalutaer. Man mister dog vigtige elementer ved at de er decentraliserede og uregulerede, og de kræver måske ikke blockchain-teknologi.
Centralbankens digitale valuta vil være baseret på værdien af traditionel fiatvaluta, hvilket gør dem til en mere stabil og sikker valuta. På den anden side er kryptovalutaer volatile aktiver, hvor deres værdi dikteres af markedets stemning, brugernes interesse og brug.
Som med alt andet i livet er CBDC forbundet med fordele og ulemper.
Indførelsen af CBDC'er, den finansielle opbakning, de har, og forbedringer af den teknologi, de kan indføre, vil gøre detailhandelssystemer og store transaktionssystemer meget mere effektive, sikre og brugervenlige.
På nuværende tidspunkt er grænseoverskridende transaktioner forbundet med store omkostninger på grund af de komplekse distributionssystemer, der findes. En digital centralbankvaluta fjerner disse barrierer, hvilket reducerer omkostningerne og gør disse transaktioner mere effektive end nogensinde før.
Da dollaren er den mest anvendte valuta i verden, kan indførelsen af en digital valuta fra den amerikanske centralbank betyde, at dollaren bliver mere dominerende, da den vil understøtte digitale transaktioner ud over traditionelle fiat-transaktioner.
I øjeblikket er der millioner af mennesker verden over, som ikke har adgang til nogen form for finansielle tjenesteydelser. Bankerne er ikke i stand til at betjene folk i fjerntliggende dele af verden. Derfor er der mange, der ikke har nogen bankkonti.
Disse mennesker har dog adgang til teknologi som f.eks. computere og mobiltelefoner. Disse enheder giver dem sammen med en CBDC adgang til et verdensomspændende betalingssystem.
Som nævnt fungerer kryptovaluta på baggrund af anonymitet. Ingen regering eller finansiel institution behøver at kende dine personlige oplysninger for at du kan tjene, opbevare, overføre eller sælge dine tokens.
En digital valuta fra en centralbank ville imidlertid miste dette element af privatlivets fred. Som med en traditionel bankkonto ville de have brug for personlige oplysninger for at bekæmpe ulovlige aktiviteter, såsom hvidvaskning af penge eller finansiering af narkohandel.
Overgangen til en CBDC repræsenterer utrolige strukturelle ændringer i et århundredgammelt finansielt system. Det er fuldstændig uvist, hvordan dette vil påvirke regeringen, husholdningernes udgifter, arbejdspladser, uddannelse, investeringer, banker, inflation, rentesatser, finansielle tjenesteydelser og økonomien som helhed.
Kryptovalutaområdet er en legeplads for hackere og svindlere. Disse sofistikerede cyberkriminelle vil sandsynligvis vende deres opmærksomhed mod alle centralbankernes brugere af digital valuta.
Da et CBDC vil være mere troværdigt og blive vedtaget af masserne, gør det folk, der ikke er teknisk kyndige, til umiddelbare mål. Et skift til CBDC-digitalvalutaer kan medføre en stigning i cyberkriminalitet, hacking og svindel.
Der findes to typer CBDC. Den ene tjener finansielle institutioner, mens den anden bruges af forbrugere og virksomheder. Det er præcis sådan, det nuværende system fungerer.
I øjeblikket råder centralbankerne over beholdningsreserver. Det er i bund og grund alle de penge eller værdien af aktiver, som centralbanken har i reserve.
Wholesale CBDC vil stille midler til rådighed for institutionelle konti. Disse midler anvendes til afvikling af interbankoverførsler eller til deponering af midler.
Det er sådan, at langt de fleste mennesker vil bruge CBDC'er. Det er for forbrugere og virksomheder til at gennemføre transaktioner for varer og tjenesteydelser. Disse statsstøttede digitale valutaer fungerer meget som kryptovaluta, men uden den iboende risiko for at miste aktiver.
Det er omdiskuteret, om CBDC-markedet vil fungere som en eksisterende bankkonto, eller om det vil være et tokeniseret system. Derfor er der i øjeblikket to muligheder.
Kontobaserede CBDC-produkter fungerer på samme måde som en eksisterende bankkonto. Med dette system skal kontohaverne oplyse personlige oplysninger, f.eks. digital identifikation, for at åbne en konto.
Alternativt fungerer tokenbaseret detail CBDC på et anonymt grundlag. Der er adgang til midlerne ved hjælp af en blanding af offentlige eller private nøgler, som kontoejeren har.
Ifølge Atlantic Council's Central Bank Digital Currency Tracker er der i øjeblikket 11 lande, der har lanceret CBDC'er. Det drejer sig om følgende lande:
Bahamas
Jamaica
St. Vincent og Grenadinerne
Grenada
St. Lucia
Anguilla
St. Kitts og Nevis
Antigua og Barbuda
Montserrat
Dominica
Nigeria
Der er dog i alt 40 lande, som er i gang med at afprøve, teste og udvikle deres egne CBDC'er, herunder Kina, Sverige, Rusland, Sverige, Saudi-Arabien, Canada, Australien og Brasilien.
Andre udviklede økonomier som USA og Det Forenede Kongerige er stadig i forskningsfasen af deres projekter, mens EU tilsyneladende er inaktiv.
En digital valuta fra en centralbank søger at løse mange af de problemer, som kryptovalutaer løser. Den bringer sikkerhed, tillid og masseopkøb på markedet, som de eksisterende digitale valutaer ikke kan. Den største fordel og salgsargument for kryptovaluta er dog decentralisering. Det giver enkeltpersoner kontrol over deres egne aktiver uden indblanding fra en tredjeparts finansinstitution.
Selv om CBDC'er vil give mange fordele, f.eks. adgang til finansielle tjenesteydelser, selv i de mest afsidesliggende dele af verden, er det igen en krænkelse af privatlivets fred. Det er endnu uvist, hvordan disse projekter udvikler sig, men det er meget sandsynligt, at vi vil se de mest magtfulde økonomier vedtage en digital første finansiel tilgang i de kommende år.